Om os

Dear Dietitians er din digitale diætistklinik.

Dear Dietitians består af en autoriseret klinisk diætist, der er specialiseret til at vejlede og rådgive dig i individuelle ernæringsbehov og optimale livsstilsparametre.

Gennem ændringer i din kost og måde at leve på, er du med til at forebygge og behandle sygdomme, opnå et bedre helbred og øge din livskvalitet.

Josefine

Aut. klinisk diætist

Jeg er stifter af Dear Dietitians og frontfigur for din digitale diætistklinik. Altid har jeg gået med en drøm om at starte en klinik, der står til rådighed for vores klienter, når de har behov for vores rådgivning. Jeg tror på at du med den rigtige støtte og guidance kan opnå livslange forandringer, der gavner din sundhed og dit helbred.

Jeg finder mening i at give mine klienter viden om, hvordan de med små justeringer i deres kost og ændringer i deres hverdag, kan opnå mærkbare forbedringer i deres sundhedstilstand. Jeg ønsker ikke blot at symptombehandle, men i stedet finde frem til kernen af udfordringerne. Dette ved at have et holistisk sundhedssyn, et godt samarbejde med et klart mål og et videnskabeligt og veldokumenteret grundlag at arbejde ud fra.

Kerneværdier

Troværdighed, nærhed, forståelse, tillid og respekt.

Holistisk sundhedssyn

Søger at forstå og fremme balance og harmoni i alle aspekter af en persons liv for at opnå optimal sundhed.

Mål for samarbejdet med klienter

Indgå i relationer med imødekommenhed og forståelse for den aktuelle situation samt bagvedliggende årsager til de udfordringer, der er opstået. Se muligheder fremfor begrænsninger og sætte klienter op til succes. Have øje for klienters styrker og frembringe disse, samt tilføje manglende værktøjer, der kan implementeres i hverdagen. Sidst men ikke mindst etablere en gensidig respekt og have en bevidsthed om, at mine klienter er ekspert på eget liv. De ved hvad der giver mening for dem, og jeg er med på sidelinjen til at frembringe nuancer og uddybende perspektiver.

Mission og vision

Min mission er at kunne hjælpe mine klienter med at udvikle sig selv sundhedsmæssigt. Derudover ønsker jeg at øge mine klienters selvstændighed til at kunne bevare de livsstilsændringer, de tager med sig videre i livet. Min vision er at tage del i udviklingen af måden hvorpå den diætetiske vejledning udføres samt gøre denne tilgængelig og til gavn for mange flere mennesker.

Kom godt igang

Skriv dig op til en uforpligtigende samtale og hør mere om, hvordan vi kan gøre en forskel for dig og din sundhed.